Drenteejer og kommende.

Vi, Bente og Henning har siden 1997 haft Drenter og mit hjerte tilhører denne race, som en der tilfredsstiller mig med hensyn til jagt egenskaber, familiehund og gårdhund der varskor når der kommer nogen på matriklen.

Vi glæder os til at overbringe hvalpe til nye og gamle hundeejere, nogle kender racen som os og foretrækker racen igen, for andre er det første gang de skal have en Drente.

Når i får en hvalp hjem, så er det måske jeres første hund, eller så er det så tilpas lang tid siden i havde hvalp, at det er glemt hvordan det er, som at bide i ting når tænder kløer og meget andet.

Drenter kræver opmærksomhed og en masse kærlighed. Den lærer hurtigt, hvis i er tydelige på en venlig måde. Vi giver dem en hvalpetid med masser af udfordringer, som passer til deres niveau, øvet med fløjte som hjemkald. Lærer dem at komme med ting, da det er en naturlig ting for dem at bære, så animerer vi dem til at aflevere mod belønning.

Det er ikke en færdig hund i får, der kræves meget miljøtræning, bland andet fra jeres hverdag. Drenten er ikke en hund som kræver den hårde træning. Den vil normal gerne gøre jer tilpas, med det kræver, at i bliver en god vejleder for dem, hjælpe dem ved at være tydelig, og bruge jeres kropssprog. Jeres kropssprog er det første jeres hunde ser og aflæser, så slap af, det bliver en god og udfordrende tid i kommer til.

Bente og jeg står til rådighed for råd/vejledning og mulighed for træning.

Jeg vægter at vi får vist vores Drenter på jagt, og derfor er det vigtig for mig, at se om min/vores avl er ok.

Det kan gøres ved at deltage i UT (unghundetest) som skal gøres inden de er 2 år. Efterfølgende er der AT (anlægstest) som tages om efteråret. Alt dette vil jeg være behjælpelig med, så i står godt rustet til det.

Det er også vigtigt vi kan vise vores Drenter for en udstillings dommer, som kan bedømme den, nogle syntes det er sjovt, men gå aldrig til en udstilling uden at have forberedt sig. Det er en konkurrence, som det altid er sjovest at vinde, det kræver nogen træning.

Sundhed, det er det vigtigste punkt. Opdager i noget, så fortæl mig det. Sørg for at få taget billede af hofte HD, albuer AD og skulder OSD, og når nu hunden ligger og er bedøvet, kan i få jeres dyrlæge til at tælle tænderne, og lave et papir på det. Jeg ved vi ser, at der mangles tænder, og for at få det gjort bedre ved avlen, er det vigtigt at vide om hunden har alle tænder.

Von Willebrand er ikke et problem for mine hunde, da de alle er frie. Ved parring, skal der bedes om status for at vi ikke får det avlet ind igen, der kan bruges en bærer af WV, så kan 50 % være fri.

Det måtte jeg sande, da jeg med Lillebrusen’s Tessa, som var affektet, hun var klubvinder i 3 år, og en fantastisk hund. Ved en god kontakt i Belgien, fandt vi en fri han (Milo), der kom en bærer (Vindhøj’s Milou), hun blev parret med en fri (Kiet), hvor jeg så købte Mira, som viste sig at være fri, så det er ikke et problem at komme af med det, hvis der er åbenhed om vores Drenter.

 

Fremtidige ønsker for Drenten

Vi er alle forpligtiget til at gøre det godt for vores Drenter og dennes avl. Det er vigtigt at vi gør et stykke arbejde for at racen skal bestå, med så stor diversitet inden for genpuljen. Det kan kun gøres ved at vi får testet vores hunde for diverse mangler og fejl. Vi kan ikke undgå at der opstår fejl og mangler. Vi kan ikke afhjælpe problemer, hvis det ikke kommer frem.

I Holland er der gjort et stykke arbejde i at registrer vores race i Zooeasy, en database som indeholder ca. 26.000 hunde. Den viden mener jeg vi er nød til at bruge, det kræver også at vi vedligeholder det med danske hunde. Vi bruger både Hollandske og Svenske hunde i avlen, og vi kan ikke fange problemerne hvis vi ikke oplyser om sygdomme og fejl.

Ved parring, hanhund som tæve, kan du få oplyst, hvad der er bag deres linjer, det kan læses hvad ejer og klubben VDP lægger på af resultater fra prøver, udstillinger og sygdomme, det er et godt redskab, når der vælges partner, for at se om der er noget i ens linjer, som gør at det ikke er hensigtsmæssigt at avle på ens hund. Ved uheld med sygdom bliver begge forældre lastet, så derfor er det vigtig for begge at vide hvad der gemmer sig.

Der findes ingen perfekte hunde, så der skal altid fravælges et eller andet, men sygdomme burde ikke være noget man lukker sine øjne for.